Billig gulvafslibning priser i Aarhus > Lak – klar

Lak – klar

Lak – Lakbehandling – Lakering
Lak forsegler gulvet, giver god beskyttelse og er let at vedligeholde. Lakering behøver ikke at blive gentaget før lakken er slidt væk, noget som tager mange år. Gulvet er let at rengøre. Ulempen er at man må slibe gulvet før man kan reparere skader som hakker og små ridser. Man kan ikke reparere på et lille område, man må afslibe hele gulvet. Vandbaserede lakker tørrer hurtigt men er vanskelige at lægge ud så det får en jævn overflade. Et lakeret gulv får alt andet lige en blank overflade og er koldt at gå på. En anden ulempe er at syrehærdende lak gulner.

Skal man vælge syrehærdende lak eller vandbaseret lak?
Fremgangsmåden hvorpå lakeringen foregår er den samme ved brug af vandbaseret- og syrehærdende lakker. Og hvis den vandbaseret lak bliver lagt ud på den rigtige måde er den lige så slidstærk som den syrehærdende lak. Der er dog et par småforskelle:
Du bør vælge vandbaseret lak når..
1. Du har dårlig tid. Den vandbaserede lak tørrer hurtigt.
2. Du ikke kan lide gule gulve. Vandbaseret lak har et godt lysfilter som bevarer træets farve og forhindrer gulningsprocessen.
3. Hvis du ikke kan lide den stærke lugt af lak. Vandbaseret lak er miljøvenlig og har kun en meget svag lugt.
4. Hvis du ikke kan lide at omgive dig med opløsningsmidler og kemikalier. Og rekvisitter rengøres let med vand.
Du bør vælge syrehærdende lak når…
1. Du ønsker at forsegle sprækker og revner mellem plankerne i et plankegulv. De syrehærdende lakker indeholder en form for limstof som er god til at forsegle og fastholde plankerne sammen.
2. Gulvet er udsat for meget fugtighed, for eksempel i entreer hvor der er våde sko og støvler som står på gulvet over længere tid. Dette kan ved andre laktyper give misfarvninger i lakken.

Når man lakerer et gulv er det vigtigt at grundarbejdet er gjort ordentlig!
Ved lakering stilles der ikke krav om at gulvet skal være “som nyt”, man kan godt lakerer ovenpå gammel lak. Man skal blot huske at der skal være minimum 18 graders varme i rummet som skal lakeres. Såfremt gulvet er gammelt og slidt skal det have en gulvafslibning for at slibe den gamle lak væk og komme ned til det rene træ. Men såfremt gulvet er pænt og jævnt og uden ridser og hakker kan gulvet blot renses så fedt, støv og snavs fjernes. Herefter kan man lakerer ovenpå. Men for at undgå en ru overflade og sikre sig at lakken festner sig ordentlig skal gulvet altid have en finslibning. Her bruges et slibenet på en rundelpolermaskine eller sandpapir med korn 180 eller 200. Efter gulvafslibning brø der bruges en tør støvklud og en kraftig sugende støvsuger for at fjerne slibestøv.

Lakering
Selve lakeringen udføres med en egnet kost i træets længderetning.Efter pålægning af den første lag lak kan gulvet forekomme lidt kornet, fordi træfiberne på enkelte gulve “rejser sig”. Disse slibes ned med sanspapir som har en fin korn (korn 150 eller finere) eller der bruges et slibenet på en runelpolermaskine. Herefter støvsuges grundigt for at fjernes slibestøv. Ved lakering er det vigtigt med en god udluftning, men vær opmærksom på at holde temperaturen på minimum 18 grader på de kolde årstider. Lakken udlægges med 2 eller 3 lag alt afhængig af gulvets beskaffenhed og hvor længe man ønsker at det skal holde. På nye – eller afhøvlede gulve skal der bruges 3 lag.