Lud + lak - ludbehandlin og lak - ludlak - lud & lak - lud og hvidlak
Lud og lak er en rigtig god behandling hvor man først giver trægulvet
lud for at hindrer at gulvet gulner neden under lakken. Såfremt gulvet skal have en
hvidpigmentering, så
hvidpigmenteres gulvet først med en
hvidpigmenteret lud. At
hvidpigmenterer gulvet først giver den mest ensartede pigmentering. Man kunne godt nøjes med en
hvidpigmenteret lak uden en
ludbehandling først. Her risikerer man blot, at hvidpigmenten ikke fordeler sig jævnt, hvorfor man må forvente et gulv med en uenartet pigmentering. Ved bestilling af
hvidpigmenteret lak udfører de fleste
gulvfirmaer automatisk en ludbehandling først. Såfremt man ikke
ludbehandler først risikerer man at få en grå og kedelig gulv når træet med tiden gulner.
Lud er en
gammel skandinavisk tradition, der
sikrer træet en
smuk lys farve. . Et
ludbehandlet gulv af
brede planker skaber med sin lyse farve harmoni og ro, og giver
rummet en
fornemmelse af en
særlig renhed. Da
ludbehandlingen ingen
beskyttelse giver til
gulvet, forsegles trægulvet med
lak.
Visse ludtyper kan
misfarve træet, så det tilrådes at bruge en
professionel gulvmand. Med
lud menes her en
alkalisk væske som bruges for at
modvirke at træet gulner. Det er
denne form for "lud" som bruges til
behandling af gulve.
Hovedbestanddelen i denne
type lud er vandet kalk (
Calsiumhydroksid,
hydratkalk) som er rørt op i vand. NB! Kalk er ætsende så man skal være forsigtig med
beskyttelse af øjne og hud.
Ludbehandling giver en
rigtig god beskyttelse mod
gulning, men giver derimod ingen
beskyttelse mod smuds eller slidtage og kan
smitte lidt af ved
berøring. Gulve som er
ludbehandlet skal
efterfølgende lakeres. For brede
gulvplanker kan det resulterer i lidt større fuger mellem brædderne end man ellers vil have fået.
Ludbehandling egner sig bedst til gran- og fyrtræ. Den giver det
bedste resultat ved friske plankegulve som er
nylagte.
Lamineret parketgulve må ikke
ludbehandles, idet det
resulterer i at parketten går op i
limningen. Ved enkelte
laminatgulve kan man
engangsbehandle med lud og så
lakerer eller
olierer ovenpå. Hvis man bliver træt af at
vedligeholde et
lud- og
sæbebehandlet gulv, kan man
efterbehandle med
olie,
lak eller voks. Det er da
vigtigt, at der
bruges de
rigtige produkter.
Behandling af
trægulve med
hvidlak er en populær behandling.
Gulvet får et
lyst look med det hvide skær, den hvide
patina. Når
hvid lak er påført
gulvet fremstår
hvidpigmenten
transparent så man kan se
årertegninger og
strukturer i træet. Hvidpigmenteret
lak
kombineres oftest med en ludbehandling først for at undgå at træet nedenunder gulner.
Lud har også den fordel at den åbner
porrerne i træet, så det er
lettere at mætte gulvet med
hvidlakken.
Alternative kan gulvet ludbehandlet med en hvidpigmenteret lud og efterfølgende påføres klar
lak
. Behandlingen er yderst holdbar, og træets
naturlige struktur bevares og fremhæves med
hvidlak.
Hvidlak bruges meget på de
traditionelle nordiske
træsorter som
fyr,
gran og lærk.
Hvidpigmenteret lak fremhæver boligens i
ndretninge og interiør, og i
kombination med lyse vægge,
karme og
paneler, giver hvidolien let rummet 5 - 10 m2 ekstra i den visuelle optik.
Hvid lak er populær især hos yngre
mennesker og diverse
boligmagasiner og trendskabende medier
fremhæver også
hvidlakkens visuelle og praktiske
egenskaber.
Gulve med hvid lak er særdeles
slidstærk og let at
rengøre og
vedligeholde, den
hvide lak skaber en meget hård og robust
overflade som afskyr alt. Du kan spilde et glas
rødvin på det
hvid lakerede
gulv og det vil bare " perle " af, så det let kan tørres op med en
klud. Hvid
lak er
hvid lak og
lakkens unikke
egenskaber gør gulvet
behageligt blødt at gå på og er
medvirkende til at
skabe en "hyggelig"
atmosfære i hjemmet.
En
god
lak giver
betydelig bedre
slidstyrke en en
traditionelle olier, men også et
mindre naturligt udseende. Jo flere
strygninger med
lak, jo bedre
beskyttelse, men
desto mere lakeret
udseende. De
fleste lakker er idag tilsat et UV-filter for at undgå at
lakken gulner og den giver farvestabilitet. Men en hvis
ændring må man
regne med over tid. Olie-/
alkydlakker som er
terpentinbaseret kan
benyttes som den første
pålægning på alle
typer trægulve. Men med de
vandbaserede lakker skal man være lidt mere
forsigtig, avhængig af
træsort og gulvets
beskaffenhed. Enkelte
lakproducenter tager
forbehold for vandbaserede
systemer på bl.a. eg og
bøg,
mens andre ikke har de
forbehold.
Lakken danner efter
hærdning en
vandskyende film med en
tykkelse på få
hundrededele
millimeter på træets
overflade.
Denne film giver også en vis
beskyttelse mod slid.
Lakker fås
både som vandige
produkter, og som
alkydlakker eller syrehærdende
lakker, der
indeholder organiske
opløsningsmidler. Til
fabrikslakering anvendes desuden UV-
hærdende
lakker, der er
fri for
opløsningsmidler.
De mest almindelige laktyper er:
Behandlingens egenskaber
I
boliger har
lakerede gulve
ofte en god
holdbarhed på flere år. Dog
kræver steder med ekstra stort
slid som
indgangspartier en ekstra
indsats.
Gulve
med lak skal fremstå med en
ensartet, lukket og glat overflade. Genbehandling skal foretages inden
laklaget er slidt
igennem. Der skal
foretages en let
mellemslibning af
overfladen inden
genbehandlingen. Ved meget
slidte gulve, hvor
lakken er
gennemslidt, skal der slibes
grundigt for at fjerne al
lak.
Bruges en anden
laktype oven på den
eksisterende, kan
man med fordel
foretage en
prøvelakering af et lille område. Der må ikke
komme
blærer i
lakken, og den skal
sidde fast til
underlaget.
For at
undgå problemer med
sammenlimning af gulvbrædder kan en
sprød grundlak anvendes før færdiglakering.
Rengøring af
lakerede gulve kan
foretages med de fleste
rengøringsmidler, da lakken i sig selv udgør et
overfladelag.
En
lakeret overflade bliver
stærkrer, jo flere lag som
påføres, og går man op fra 3 til 4 lag så vil
slidstyrken øges langt mere end 30%. Blank
lak er stærkere end den
matte, så derfor bruges de første lag som
blanke og
toplakken som mat. Det er vigtig at røre godt i lakke kontinuerlig, idet matteringsmidlerni har en
tendens til at
bundfelde.
Mange lakker har
kraftig tendens til at lime gulvbrædderne
sammen. Når de
efterfølgende tørrer, kan man risikerer, at at 4 - 5 planker hænger sammen, så får men en stor s
præk
istedet for flere små. Gulvolier og
urethenalkydlakker har en lille
tendes til at
lime, mens
mange vandbaserede
lakkerkan lime
kraftigt. For de vandbaserede lakker kan man
grunde med en olie eller en urethanalkydlak. Da
undgår man
fiberrejsninger,
samtidig med at
man har
noget at
slide på
efterfølgende.
Olie- og alkydlakker er
terpentinbaseret, og de
tørre og hærder
kemisk ved at
hærde på den oxygen som er i luften.
Lakkerne er en slags
polyesterlak, hvor både
naturlige og
syntetiske råvarer indgår som
bindemiddel.
Alkydlakker giver
forholdsvis tykke overfladefilm, som trænger
ganske godt ind i træet og giver god beskyttelse mod slidtage,
væsker mm. Vand der ligger for længe, sprit og
opløsningsmidler kan lave skjolder i
lakken. Stærke alkaliske
opløsningsmidler som f.eks.
salmiakspiritus eller ren
sæbespåner kan
ødelække lakken.
Lakken gulner noget med tiden.
Urethanalydlakker er de mest
populærer lakker i denne gruppe. For her er tilsat isocyanatforbindelser i alkydisopropalen, hvilket giver en svagere gulning end hos de
almindelige kendte alydlakker. De sidst
udviklede lakker med lysfilter har
forbedret farvestabiliteten væsentlig. Men det
tilrådes stadig, at
såfremt man ønsker et lyst gulv, at bruge en vandbaseret
lak.
Slidstyrken hos
urethanalydlakker er
betydelig bedre end hos de
almindelige alkydlakker.
Vandbaserede
lakker er
miljøvenlige idet man har
reduceret udslip af organiske opløsningsmidler og der er heller ikke
nogen brandfare ved at
bruge produktet. Vi har indenfor
gulvbranchen, som indenfor
malerbranchen, en række ældre
medarbejdere som har "malersyndrom" og er
handicappet for livstid pga.
indånding af organiske
opløsningsmidler. Denne
problematik slipper man for ved brug af vandbaserede lakker. Der er sket en meget stor
udvikling indenfor vandbaserede, så de på mange
områder er på højde med de terpentinbaserede. Rent
brugsmæssigt er de vandbaserede
lakker generelt lidt mindre "robuste" end de
syrehærdende. Man må tage mere
hensyn til temperatur og luftfugtighed ved påføringen.
Temperaturen må ikke være under 15 C ( er lidt forskellig fra producent til producent) for at
lakken kan tørre optimalt. Den relative luftfugtighed i rummet skal være under 70%. Ved brug af vandbaseret lakker på
ubehandlede gulve
forårsager fiberrejsning som må slibes ned. Gulvafslibning kan undgås
såfremt, man
grunder med en gulvolie (alkyd eller vegetabilsk) eller med en
lak som f.eks. uretanalkyd. Man kan også
grunde med en
organisk opløst la med hvid
pigment hvis man ønsker en "kalket" effekt.
Såfremt man kun ønsker at bruge
vandbaserede
produkter kan man først fugte gulvet med
lunkent vand og lade det
tørre helt. Derefter slibes der let med
sandpapir for at fjerne fiberne. Det er bare "hårene" som
stikker op som skal
fjernes. Herefter fjernes
pudsestøvet omhyggeligt med en støvsuger.
Fiberne i træet kan også slibes væk efter første lag
lak. De vandbaserede gulvlakker
tørre hurtigt og bør påføres fyldigt og med
behændige strøg så alt luft som
indesluttes i lakken under
påføringen minimeres. Det er
vigtigt at have det
fornødige håndelag for påføringen, idet man så undgår blærer, bobler, krater eller
pinholes (ser ud som små nålestik) i
lakoverfladen. På grund af sin opbygning vil vandbaserede lakker som acryl-/polurethane
lakker og acryllakker give en svag grå-/hvidagtig film, og disse
produkter fugter ikke
underlaget på
samme måde som alkyd-/
urethanlakker fortyndet med
mineralsk terpentin. Dette går, at man får et noget
anderledes udseende (mindre lød)
specielt på mørke trægulve.
Vandbaserede lakker anbefales derfor først og
fremmest på lyse
træsorter. Det er
vigtig altid først at lave en
prøve.!
Polyurethan-/
acryllakkerne består af to
plasttyper som er
sampolymeriseret og ikke bare blandet mekanisk.
Disse går under
betegnelsen Urethanlakker.
Reaktionsproduktet er emuligeret i vand.
Lakkerne forekommer i 2 udgaver, som
enkomponent (1-komponentlak ) eller som tokomponent (2-komponent lak ). Ved den 1
komponent polurethan-/alkydlak er alt kemisk reaktion færdiggjort på forhånd og lakken hærder ved at vandet
fordamper.
Hvorimod den 2 komponent
polurethan-/
alkydlak er den samme som 1 komponenten, bortset fra at der der
dannes en
krydsbinding
mellem lakkens molekyler ved hjælp af en
hærder.
Hærderen som isættes er den
flerfunktionelle aziridin. Denne
kemiske
sammensætning gør at
molekylerne i lakken
ensrettes og derved skabes en mere fyldig og slidstærk overflade. Aziridin tåler kun vand i en meget kort tid, så derfor leveres den altid seperat. Aziridin er meget giftig og må derfor
behandles med yderst
forsigtighed. 2-
komponent lakker
bruges først og fremmest af
professionelle gulvfirmaer. Efter
hærderen er tilsat så har lakken en meget begrænset, men nok så lang, en brugstid.
Modsat 1-
komponent lakken så foregår
hærdningen parallelt med
fordampningen med vandet. 1-
komponent og 2-
komponent lakkerne er ens hvad egenskaber angår, men 2-komponent
lakkerne har generelt en bedre
slidstyrke og
bestandighed.
Polurethane-/
acryllakker kan bruges
ovenpå ludbehandling.
Herved "rejser træet sig" som man siger (fiberne i træet rejser sig), og denne
fiberrejsning slibes væk med en meget fin slibning.
Lakken er "lysægte" og
gulner ikke eller meget lidt.
Normalt er de tilsat et
UV-filter der
modvirker gulning. Rengøring er enkelt,
gulvet skal blot vaske over med en hårdt
opvredet klud eller
moppe. Brug ph-
neutrale rengøringsmidler uden
sulfo eller
salmiak.